Tozeur - oase
Lige efter den fantastiske jeep tur skulle vi med hestevogn til en privat oase. Turen til oasen var ikke specielt lang, men det var en hyggelig oplevelse gennem byens gader og ind blandt flere oaser. Midt i oase parken ankom vi til den oase, som vi skulle besøge. En middel herrer stod klar til at fortælle os om hans og hans families oase, som var gået igennem en række generationer i familien. Oasen bestod hovedsageligt af dadel palmer, men havde også enkelte banan palmer. Rundvisningen i oasen varede omkring en halv time, hvor manden fortalte om, hvordan de brugte manuel beplantning af palmerne. Det vil sige, at der kun var fire han-palmer i oasen, mens de resterende var hun-palmer. Han-palmer bærer den pollen, som hun-palmerne skal bruge til at bestøve sine blomster, så de senere kan blive til frugter. Derudover fortalte han også om palmernes levetid og produktionen af dadlerne, som de solgte i æsker eller som en slags sirup.
Inden rundvisningen sluttede fik vi lov til at se en ældre herrer klatre op i toppen af en af palmerne. Det er ellers hovedsageligt noget, som de unge drenge lærer fra 12 års alderen. Det tog ham omkring ét min at komme op i toppen af palmer, da stammens nederste blade danner en slags trappestige hele vejen op. Det kræver dog en masse hård hud at klatre i træerne, hvilket betyder, at det gør ekstremt ondt på de unge drenge i starten. Han fortalte også, at der nemt kan se fatale ulykker, når de kravler i palmerne, da der ikke er nogen form for sikkerhed andet end en masse plastisk, som ligger på jorden.
Efter rundvisningen skulle vi tilbage til bussen med hestevogn. Denne gang fik Katrine lov til at styre vores vogn, selvom hesten egentlig blot gjorde som dem foran, så det krævede ikke det helt store af hende. Det var en sjov og anderledes måde at komme frem og tilbage på, når vi havde brugt så lang tid i bus de foregående dage. Selve hestevognene var meget farverige og ikke af den bedste kvalitet, men de udgjorde dog ikke nogen fare. Det var mest de unge fyre, som styrede hestevognene – de havde deres egen hest og vogn. Hestene så velholdte og sunde ud, og man kunne se, at drengene gjorde meget for, at de havde det godt og ikke led under turen, selvom de skulle trække en vogn med fire mennesker, samtidig med at de galoperede på de asfalterede veje.